Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år.

Den konkrete sag angik, om Slagelse Kommune i april 2022 kunne fastholde eller gentage et § 14 forbud, som første gang blev nedlagt den 6. februar 2019. Planklagenævnet ophævede ved afgørelse af 5. oktober 2022 Slagelse Kommunes afgørelse af 20. april 2022 om fastholdelse af forbuddet.

Afgørelsen er et vægtigt og aktuelt bidrag til forståelsen af planlovens § 14, og ikke mindst fristreglen heri. Et § 14 forbud er et væsentligt og indgribende redskab i planloven, og der er fast nævnspraksis for, at forvaltningslovens regler om partshøring skal iagttages, såvel som et forbud skal angive sin gyldighedsperiode. Dertil kommer, at forbud ikke kan forlænges eller gentages ud over et år fra den oprindelige nedlæggelse.

Slagelse Kommunes afgørelse fra april 2022 indebar, at forbudsperioden blev udstrakt langt ud over det år, som følger af planlovens § 14, og at forbudsadressatens retssikkerhed dermed blev meget væsentligt forringet. Herunder angik den konkrete sag et særligt byrdefuldt forbud, fordi det indebar, at virksomheden blev tvunget til at lukke ned, med omfattende økonomiske tab til følge. Dette spørgsmål er genstand for en selvstændig retssag, som har afventet afgørelserne fra Planklagenævnet.

Baggrunden for sagen var, at HJM Recycling A/S siden 2013 har drevet virksomhed med behandling af skrot fra et lejemål på Korsør Havn. Området var i den daværende kommuneplan omfattet af kommuneplanramme 2.2E1 for Inderhavn – Norvangen, med en generel anvendelse til erhverv, og en specifik anvendelse til havneerhverv.  Der var ikke lokalplan for området.

Slagelse Kommune modtog klager over støj hidrørende fra virksomheden. En række af disse klager kom fra erhvervslejere i en tidligere industribygning, som er beliggende i kort afstand til skrotvirksomheden. Fra denne bygning blev der blev drevet en række erhverv, som trods kommuneplanrammen ikke var havneerhverv.

 I 2018 blev der udarbejdet en støjmåling som viste, at HJM – særligt i forbindelse med udskibning af skrot – ikke kunne overholde støjvilkåret i miljøgodkendelsen. 

HJM fremkom i konsekvens heraf med en række konkrete forslag til inddæmning af støjen, og søgte i december 2018 – efter en lang dialog med Slagelse Kommune – om byggetilladelse til opførelse af en støjmur. Støjmurens opførelse ville ifølge en støjberegning medføre, at miljøgodkendelsens vilkår om støj i alt væsentligt ville kunne overholdes. 

HJM modtog den 6. februar 2019 et § 14 forbud, og dermed også et afslag på ansøgningen. Dette indebar, kendeligt for kommunen, at HJM blev tvunget til at lukke virksomheden i Korsør. HJM blev trods denne meget vidtgående konsekvens ikke partshørt om forbuddet, før dette blev udstedt. Forbuddet angav ikke sin gyldighedsperiode, som dog i medfør af § 14 maksimalt kunne løbe til den 6. februar 2020.

Herefter udarbejdede Slagelse Kommune forslag til kommuneplanændring og lokalplan, som specifikt forbød opførelse af en støjmur det pågældende sted, og dermed varigt hindrede det ansøgte. 

I december 2019 anmodede HJM om, at kommunen genoptog forbudsafgørelsen, idet høringsmanglen efter virksomhedens opfattelse indebar, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt.

Den 26. marts 2020 afslog kommunen at genoptage forbudsafgørelsen. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, som den 13. december 2021 pålagde kommunen at genoptage sagen. Af Planklagenævnets afgørelse fremgik, at afgørelsen af 6. februar 2019 som følge af undladt partshøring led af en væsentlig retlig mangel, og at den derfor var ugyldig.

Den 20. april 2022 fastholdt Slagelse Kommune forbuddet efter gennemførelse af en partshøring. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, bl.a. under anbringende af, at kommunen havde afslået at genoptage sagen i december 2019, hvor gyldighedsperioden for det oprindelige § 14 forbud endnu ikke var udløbet, og at kommunen i april 2022 var afskåret fra at træffe en ny afgørelse om forbud, idet lovens § års frist nu var overskredet.

Kommunen bestred at der ikke var hjemmel. 

Planklagenævnet udtalte i afgørelsen af 5. oktober 2022, at et forbud udtrykkeligt skal angive sin gyldighedsperiode, og at det ikke senere kan forlænges eller gentages med virkning ud over 1 år fra den oprindelige meddelelse. Det fremgår også, at der ikke kan nedlægges et nyt forbud efter gyldighedsperiodens udløb.

Nævnet lagde i afgørelsen også vægt på, at kommunen havde afslået at genoptage afgørelsen før fristen udløb, selvom kommunen på dette tidspunkt havde mulighed for at rette op på fejlen.  Endeligt fremgår det af afgørelsen, at HJM har krav på at få behandlet ansøgning om byggetilladelse på baggrund af det plangrundlag, der var gældende på ansøgningstidspunktet – eller med andre ord, at det plangrundlag, som kommunen efter udstedelsen af det oprindelige § 14 forbud havde vedtaget, ikke kan håndhæves overfor HJM i forhold til spørgsmålet om opførelse af en støjmur.

Afgørelsen fra Planklagenævnet er i tråd med tidligere praksis, bl.a. MAD2013.2532 og Planklagenævnets afgørelse i sagen 21/13243 (afgørelse af 26. januar 2022), såvel som ældre praksis.